Sunlin O. Askildsen starter i job
Vi er glade for, at Sunlin Olavsdóttir Askildsen i dag er startet i jobbet som brandrådgiver hos SMJ. Sunlin har tidligere arbejdet hos SMJ, fra 2005 – 2007. De sidste 16 år har hun arbejdet i Grønland og Danmark for bl.a. Greenland Contractors, Niras og WSP.
Sunlin siger, at først og fremmest er det de mange spændende projekter hos SMJ, der har vakt hendes interesse for at komme tilbage, samtidig med at hun ved fra sine erfaringer, at som medarbejder hos SMJ bliver man inddraget i beslutninger, føler sig hørt og dermed en vigtig del af virksomheden.
Hun er uddannet diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Horsens og har en masteruddannelse i brandsikkerhed fra DTU – Danmarks Tekniske Universitet. Hun er godkendt brandrådgiver til brandklasse 2 og har arbejdet med brandrådgivning de sidste syv år.
Velkommen tilbage til SMJ, Sunlin!